I det sydvestlige hjørne af Nakke-halvøen ligger området Rishøj, der er et smukt sted med sommerhuse, landbrug og skøn natur - direkte ud til Isefjorden. Du ser faktisk ikke sommerhusområdet oppe fra vejen der går rundt om Nakke land. Området er ligesom gemt lidt væk bag nogle hyggelige landejendomme med tilhørende marker i det bakkede landskab.