Morgen over Rørvig | Beskrivelse

Langs hele østkysten af Rørvig kan du se flotte solopgange. Kysten strækker sig fra Korshage i nord til Nakkehage i syd, og langs hele stranden ud til Isefjorden kan du naturligvis se skønne solopgange direkte over vandet fra første parket. Der findes dog også en række pragtfulde steder i Rørvig og omegn som er rigtig velegnede til at se solopgang og efterfølgende nyde den tidlige morgenstund:

  • Korshage P-plads og området øst herfor

  • Korshage Fjordvej samt kystområdet herved

  • Klitter og strand for enden af Langesøvej på Skansehage

  • Danmarks midtpunkt på Nørrevang

  • Skansehage P-plads og Skansehage arealet

  • Vikingestien

  • Rørvig Havn - fx “Kongemolen”

  • Hele Fjordstien - Fra Vikingestien til Skredbjerg

  • Strædet i Rørvig by - mod Fjordstien

  • Skredbjerg ved Nakke

  • Det 28 m høje Mårbjerg i Nakke Skov

  • Nakkehage

De fleste af de ovennævnte steder ligger ud til fjorden, men to områder skiller sig ud, det gælder “Danmarks Midtpunkt” og “Mårbjerg” i Nakke Skov. Begge placeringer er omgivet af en storslået natur, og har en fantastisk udsigt bl.a. mod øst over Fjorden. For alle de listede områder gælder at de kan benyttes som udgangspunkt for en pragtfuld morgenvandring i Rørvigs dejlige natur, med fred og ro samt masser af naturoplevelser.

» Almanak for Danmark 
» Vejret i Rørvig

Som registreret bruger kan du: Forbindelse krypteret: Højniveau kryptering (AES-256, 256 bit nøgle)
  • kommentere på alt indhold
  • uploade billeder / medier til alt indhold
  • oprette og redigere / slette eget indhold:
    • events
    • artikler
    • gallerier

Opret konto

Log ind

Bestil ny adgangskode